![](http://sweetchamomilla.com/wp-content/uploads/2020/09/DSC_0268-730x1024.jpg)
Brombærsæsonen er næsten forbi, men det lykkedes mig at plukke en masse i løbet af sæsonen. Nogle af bærene er blevet brugt i denne lækre sorbet.
Jeg undskylder på forhånd for den dårlige kvalitet af billederne. Jeg tror, at jeg har en dårlig vane med at skrue for højt op for ISO’en.
![](http://sweetchamomilla.com/wp-content/uploads/2020/09/DSC_0296-683x1024.jpg)
Jeg har nydt at lave så mange forskellige sorbeter denne sommer. Jeg håber, at I også har syntes at det var sjovt at følge med i. Det har også været ret sjovt at tage billederne udendørs til denne sorbet.
![](http://sweetchamomilla.com/wp-content/uploads/2020/09/DSC_0297-681x1024.jpg)
![](https://sweetchamomilla.com/wp-content/uploads/2020/09/DSC_0296-500x500.jpg)
Vegansk brombærsorbet
Equipment
- Ismaskine
Ingredienser
- 100 g kikærter
- 5 dl vand
- 7 dl brombær
- 6 spsk sirup
Sådan gør du
- Læg kikærterne i blød i rigeligt vand minimum 8 timer eller natten over
- Kog kikærter og 5 dl vand ind ved høj varme under låg til der kun er ½ dl væske tilbage
- Lad væsken køle af til stuetemperatur (evt. i køleskabet)
- Skyl brombærrene og blend dem i en blender
- Kom bærene i en si og brug en ske til at mase saften igennem sien
- Bland brombærsaften og sirup
- Hæld blandingen i en ismaskine og lad den fryse efter instrukserne på din ismaskine
- Brug en el-pisker til at piske kikærtevand til stift skum (det tager cirka 10 min)
- Hæld kikærteskummet i ismaskinen cirka 10 min før isen er færdig
- Hæld isen over i en lufttæt plastikboks og kom den i fryseren i minimum 20 min før servering for at sikre, at den er blevet kold