Solbærsæsonen er sat i gang! Disse muffins er fugtige og fyldt med lækre syrlige sorte bær og pinjekerner. Hvis man ikke er meget til sure desserter skal der nok lidt mere sukker i end angivet i opskriften. Paprikaen giver muffins’en en krydret smag, hvilket man dog kan undlade at komme i hvis man ønsker en mere traditionel dessert muffin.
Vegansk Solbærmuffins
Equipment
- Muffin bageplade
- 12 papir muffinforme
Ingredienser
- 2 spsk hørfrø
- 6 spsk vand
- 180 g sukker
- 1 dl vegansk mælk fx mandelmælk eller havremælk
- 150 g vegansk smør
- 3 tsk paprika kan undlades
- 200 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 250 g solbær
- 35 g pinjekerner
Sådan gør du
- Blend hørfrø og læg dem i blød i vandet i 5 min
- Pisk sukker og hørfrø cremet i en skål
- Kom mælken i dejen
- Smelt smøret i en gryde og pisk det i dejen
- Rør også paprika og mel i dejen
- Kom herefter bagepulveret i dejen
- Skyl solbæren, fjern eventuelle stængler, og rør dem i dejen
- Kom papir muffinformene på muffin bagepladen
- Fyld hver muffinform med dejen
- Drys nogle pinjekerner oven på hver muffin
- Bag muffins i ovnen ved 200° C i 20-25 min