Dette er en meget hurtig og lækker dessert, let at lave med kun 4 ingredienser! Den er perfekt til alle, der har sat sig for at være sundere det kommende år, da det hovedsageligt består af hasselnødder og kun har en skefuld honning eller sukker som sødemiddel. Hasselnødderne blendes til en peanutsmør-lignende masse (se nedenstående billed).
Derudover kan man spise en masse frugt (hvilket anbefales, da det har en kraftig smag) for at gøre desserten lidt sundere. Her anbefales det både at tilføje syrlige frugter med “knas”, som fx passionsfrugt eller granatæble, samt sødere frugter som jordbær eller blåbær.
Kakao kan give en lidt bitter eftersmag, hvis du ønsker en sødere mousse kan du bruge 80 g mørk (minimum 65% kakao), smeltet chokolade i stedet.
Vegansk Chokolademousse
Ingredienser
- 150 g hasselnødder
- 3 spsk kakao
- 9 spsk kokosmælk omkring 3/4 dl
- 1 spsk honning eller sukker
- Frugt til pynt fx granatæble
Sådan gør du
- Rist hasselnødderne i ovnen ved 175° C i 10 min til skallerne er blevet mørke
- Læg hasselnødderne i et viskestykke og gnid til skallerne falder af
- Blend hasselnødderne til de er blevet til smør (det kan godt tage lidt tid)
- Pisk resten af ingredienserne i hasselnøddesmøret til det har en ensartet masse
- Kom moussen i små glas
- Lad mousserne stå i køleskabet i 30 min før de serveres
- Pynt mousserne med frugt
1 thought on “Vegansk chokolademousse”