Dette er en af opskrifterne fra den 100 gamle danske konditor-opskriftsbog, jeg tidligere hare skrevet om. Som tidligere nævnt, er de fleste af kagerne meget simple og disse småkager er ingen undtagelse. Småkagerne består originalt af æg, smør, mel, sukker, mælk, og korender. Jeg har dog ændret lidt i opskriften for at gøre den vegansk – så i stedet for alm smør er der vegansk smør i, i stedet for mælk er det vegansk mælk og i stedet for æg er der hørfrø. Småkagen er meget sprød og sukkeret. Jeg går ud fra at dette også er årsagen til at de har valgt at bruge korender og ikke rosiner.
Da jeg først så opskriften, var jeg fascineret, da jeg ikke vidste, hvad korrent var – det er jo ikke ligefrem noget, man har set på hylden i supermarkedet. Men efter at have læst på wikipedia kom jeg frem til at det er en type rosin fra en bestemt slags drue. De er lidt mindre end normale rosiner og har en mere bitter smag. Det er en ganske almindelig ingrediens i traditionelle britiske bageværker, da det blev importeret til England inden sukker blev tilgængeligt helt tilbage i det 18. og 19. århundrede. Jeg går ud fra at personen, der har lavet opskriften, har hentet inspiration fra den britiske eftermiddagste, og at dette er grunden til, at det er en del af et dansk bagværk, da denne småkage sandsynligvis skal spises til teen. Druen blev oprindeligt hovedsageligt produceret og eksporteret fra den græske ø Zakynthos. Jeg kan godt lide at rejse til Grækenland, hvor jeg har været mange gange med min familie, hvilket gør at jeg synes denne opskrift er ekstra speciel.
Idet opskriften er så gammel stod der heller ikke hvor meget ovnen skulle stå på, i stedet stod der at det skulle være i “middelvarm ovn”. Så her har jeg altså gættet mig frem!
Korender småkager
Ingredienser
- 2 spsk hørfrø
- 5 spsk vand
- 125 g vegansk smør blødt
- 125 g sukker
- ½ dl vegansk mælk
- 125 g mel
- 75 g korender
Sådan gør du
- Blend hørfrø og læg dem i blød i vandet i 5 min
- Pisk smør og sukker luftigt sammen i en skål
- Pisk hørfrø og mælk sammen i en anden skål
- Bland indholdet i de to skåle sammen
- Kom melet i dejen og pisk til dejen er ensformig
- Kom klatter af dej (på størrelse med en teskefulde) på bagepapir. Idet småkagerne vil flade ud skal der efterlades et godt stykke mellem klatterne (cirka 3 cm mellem hver)
- Kom så mange korender på toppen af hver dejklat som der er plads til (6-10 stk)
- Bag småkagerne i ovnen ved 175°C i 10-15 min