Lækre burgerboller perfekt til pulled jackfruit (dvs. den veganske version af pulled pork), coleslaw og nogle pomfritter eller let sommersalat!
Der er godt med hvidløg og rosmarin i disse boller, hvilket giver dem en lidt mere smag end almindelige boller. Advarsel: Køkkenet kan godt dufte lidt af hvidløg efter.
Hvidløgsburgerboller
Ingredienser
- 4 dl plantemælk
- 50 g gær
- 4 spsk olivenolie
- 2 dl yoghurt naturel plantebaseret
- 4 spsk tørrede rosmarin
- 3 fed hvidløg
- 3 tsk salt
- 1 kg mel
- 50 g sesamfrø
Sådan gør du
- Bland mælken ud i gæren i en skål og pisk til gæren er opløst
- Bland 2 spsk olivenolie, yoghurt naturel, og rosmarin i
- Snit hvidløgene til de er fine eller brug en hvidløgspresser
- Bland hvidløgene i mælke-blandingen
- Bland mel og salt sammen i en separat skål
- Kom melblandingen i skålen med mælk og bland sammen til en ensartet masse
- Ælt dejen godt på et meldrysset bord
- Kom dejen tilbage i skålen og kom et viskestykke over
- Lad dejen hæve i 45 min – 1 time
- Rul 15 boller, kom dem på bagepapir og tryk dem flade
- Pensel bollerne med de 2 spsk olivenolie og drys med sesamfrø
- Kom plastfolie over bollerne og lad dem hæve i 30 min
- Bag bollerne i ovnen ved 190℃ i 15-20 min