
Endnu en opskrift inspireret af den 100 år gammel dansk opskriftsbog, jeg kiggede i i sommers. Her fandt jeg en opskrift på citronnødder, som jeg synes lød ret spændende. Jeg forestiller mig, at man spiser dem om vinteren/til jul (ligesom pebernødder), men jeg er ikke sikker.
I opskriften brugte de ret meget hjortetaksalt. Jeg har nedjusterede dette i denne opskrift, fordi jeg syntes at det smagte alt for basisk. Derudover er der ikke æg i denne opskrift (i stedet er der hørfrø og vand). I den originale opskrift blev der brugt citronolie, hvilket jeg ikke kunne finde på hylderne i dagligvarebutikkerne. Derfor bruger jeg citronsaft i stedet.
Opskriften fra bogen specificerer ikke ovnens temperatur. Der står kun, at de skal bages ved svag varme. Så jeg har gættet på at dette svarer til cirka 150 grader.


Citronnødder
Ingredienser
- 3 spsk hørfrø
- 7 spsk vand
- 125 g mel
- 75 g sukker
- ¼ tsk hjortetaksalt omkring 1,75 g
- En knivspids nellike stødt
- 3 spsk citronsaft friskpresset
Sådan gør du
- Blend hørfrø og bland det med vand i en lille skål, lad det stå i 10 min
- Bland mel, sukker, hjortetaksalt, og nellike i en stor skål
- Kom hørfrøsblandingen og citronsaft i skålen og rør til dejen er ensartet
- Rul små kugler af dejen og sæt hver kugle med 1 kugles mellemrum på bagepapir
- Bag kuglerne i ovnen ved 150°C i 20 min
1 thought on “Citronnødder”