Denne brombærsirup kan bruges i drinken bramble. En af mine veninder holdt en housewarming for nylig. Hun er glad for gin, så jeg tænkte, at dette ville være en passende gave.
Siruppen er super let og hurtig at lave. Den kan dog kun holde sig i et par uger, da der ikke er nogen konserveringsmidler i opskriften.
Brombærsirup
Ingredienser
- 400 g brombær
- 3 dl vand
- 300 g sukker
- 3 spsk citronsaft
Sådan gør du
- Skyl brombærene og blend dem
- Bland brombærsaft, sukker, vand og citronsaft i en kasserolle
- Kog siruppen op i cirka 10 min
- Hæld brombærsiruppen i en si tildækket med et tyndt lag stof og brug en ske til at presse saften gennem kluden og sien
- Hæld siruppen på flaske og lad den køle af før den bruges i drinks