En lækker opskrift på karamel is til det gode danske sommervejr. Isen er virkelig nem at lave (ligesom de fleste is). Det kræver dog lidt mere tålmodighed end fx vaniljeis, fordi der bruges en del sukker i karamelis (karamel er jo basicly sukker, salt og fløde), som man skal smelte – og det kan god tage lidt tid.
Karamelis og nødder går virkelig godt sammen, synes jeg. Og der er derfor både nøddekurv og nøddestykker på toppen. Men man kan selvfølgelig også nøjes med at lave isen, hvis man ikke er så meget til nødder. Isen smager også lækkert med frugt som fx granatæble (som også kan ses på billederne).
Som det nok kan ses af billederne, er min teknik til at lave nøddekurve ikke helt i skabet endnu. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, om det i virkeligheden er min lille miniovn, som jeg har i mit køkken, der er skyld i, at det ikke lykkedes. Nevertheless, kurven smager lækkert, også selvom den er blevet lidt flad!
Isen kan også laves uden en ismaskine: Så skal den i stedet i fryseren, hvorefter man er skal røre i den en gang i mellem, så den bliver luftig og lækker.
Karamelis i nøddekurv
Equipment
- Ismaskine
Ingredienser
Karamelis (omkring 1 L)
- 3 ½ dl (350 g) sukker
- 2 ½ dl sødmælk
- ½ tsk vaniljeessens
- ½ tsk salt
- 6 dl piskefløde
- 3 æggeblommer
Nøddekurv
- 40 g hasselnødder
- 40 g mandler
- 35 g smør
- 4 spsk glukosesirup
- 100 g sukker
Nøddepynt
- 135 g sukker
- 75 g hasselnødder
- 75 g mandler
- ¼ dl vand
Sådan gør du
Karamelis
- Varm sukkeret i en kasserolle over medium varme ved konstant omrøring indtil det er helt smeltet og mørkebrunt
- Tilsæt 3 dl piskefløde lidt efter lidt ved konstant omrøring indtil karamellen er opløst
- Pisk sukker-fløde-blandingen, salt og vaniljeessens sammen i en skål
- I en ren kasserolle opvarmes sødmælk, rasterende piskefløde og æggeblommerne ved konstant omrøring indtil den er på 76° C
- Hæld indholdet i kasserollen igennem en si ned i den afkølede karamel
- Afkøle til stuetemperatur
- Hæld blandingen i en ismaskine og lad den fryse efter instrukserne på din ismaskine
- Hæld isen over i en lufttæt plastikboks og kom den i fryseren i minimum 20 min før servering for at sikre, at den er blevet kold
Nøddekurv
- Hæld nødderne i en foodprocessor/blender og bland dem, indtil de er et fint mel
- Hak smøret og bland det med nøddemelet, sukker og sirup i en skål
- Lav otte kugler af dejen, og læg dem på to lag med papir. Sørg for, at der er så meget plads mellem dem som muligt. Tryk kuglerne flade til cirkler på cirka 1 cm tykkelse
- Bag nøddecirklerne ved 190° C i 9-11 minutter indtil de er gyldne og bøjelige
- Tag nødde-cirklerne ud af ovnen, og lad dem køle ned i højst et minut. Vend dem derefter over et lille glas for at gøre dem kurveformet. Lad dem køle af
Nøddepynt
- Kog sukker og vand ind på panden til det er karamelbrun
- Tilsæt nødderne og rør indtil nødderne er jævnt fordelt i karamellen
- Fordel karamel-nødderne på et stykke bagepapir. Lad køle helt af
- Hak karamelnødderne fint
Læg sammen
- Læg to kugler is i hver kurv og pynt med et drys nøddepynt