Det er sensommer/begyndende efterår og det betyder at havtorn er i sæson!
Jeg er ret vild med havtorn: Det er sjovt at kunne plukke selv på stranden, de er meget smukke og farverige og de smager lækkert (og surt).
Så her kommer en super nem opskrift på havtornsorbet – jeg elsker min sorbet meget sur og kommer derfor kun 250 g sukker i, men hvis du har en sød tand kan det godt være, at du hellere skal komme 400-450 g i. Jeg har fundet en middelvej i opskriften, hvor jeg har angivet 350 g sukker.
Denne sorbet kan anbefales oven på en hjemmelavet brownie eller sammen med chokoladeis.
Havtornsorbet
Equipment
- Ismaskine
Ingredienser
- 400 g havtorn
- 5 dl vand
- 350 g sukker
- 1 tsk vaniljeessens
Sådan gør du
- Kog vand og sukker op i en gryde til sukkeret er opløst
- Skyld havtorn og tag dem evt. af kvistene (hvis dette ikke allerede er gjort)
- Hæld havtorn og vanilje i sukkeropløsningen og kog i 10-15 min til havtornene er blevet rynket og vandet orange/gulig
- Kom indholdet i gryden i en blender og blend til havtornene ikke længere er hele
- Anret en stor skål med en si og et klæde (ostelærred eller hviskestykke) ovenpå
- Hæld den blendede havtorn igennem klædet og sien – mas med en ske det sidste vædde gennem klædet (smid tørstoffet, der er tilbage i klædet ud)
- Frys havtornjuicen i en ismaksine