Dette er et super lækkert vegansk alternativ til bacon og æg. De baked beans er lavet på samme måde som normalt (bortset fra at jeg ikke kan lide at bruge færdiglavede saucer osv., så det er der ikke i opskriften).
De rørte græskarkerner er super lækre, nemme at lave og fulde af protein. De er en lille smule mere krummede end røræg, men ellers et godt alternativ.
De rørte græskarkerner bliver grønne, hvis du laver dem med hele kernen (hvilket er det nemmeste). Du kan også koge græskarkernerne, lægge dem på et hviskestykke og gnide skalden af, for derefter at skylle dem indtil skalden er væk. Dette tager noget tid, men vil resultere i en gul rør-græskarkerner. Farven påvirker ikke smagen.
Baked beans & rør-græskarkerner
Ingredienser
Baked beans
- 200 g hvide bønner (tørvægt) eller 400 g på dåse
- 5 tsk paprika
- 4 tsk peber
- 4 tsk salt
- 2-3 spsk brun farin (valgfrit, se note)
- 2 chilier
- 2 løg
- 5 fed hvidløg
- 6 spsk olie
- ½ bullionterning
- 1½ dåse hakkede tomater
Rør-græskarkerner
- 300 g græskarkerner
- 5 dl vand
- 2 spsk gurkemejepulver
- 2 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk salt
- 1 spsk olie
Sådan gør du
Baked beans
- Hvis bønnerne er tørre: Læg bønnerne i blød i lidt vand i køleskabet natten over
- Hvis bønnerne var tørre: Kog bønnerne i en gryde, indtil de er møre (ca. 1 time)
- Bland alle krydderier og sukker i en skål
- Hak chili, løg og hvidløg
- Svits løg, chili, hvidløg og krydderier/sukker i olie i en gryde i et par minutter
- Tilsæt bønner, bouillonterning og tomat og kog i yderligere 30 min
Rør-græskarkerner
- Udblød græskarkernerne i vand natten over i køleskabet
- Dræn græskarkernerne for vand
- Blend græskarkerner, vand, gurkemeje, hvidløg og salt sammen i en blender
- Forvarm panden, tilsæt olien og rør de blendede græskarkerner på panden til de er lysebrune – husk at røre en gang imellem
Noter
Baked beans er oprindeligt lidt søde, men hvis du ikke er stor fan af det, kan du undlade sukkeret til et mere salt måltid.