Her kommer der her en lille snapse opskrift. Det her var den eneste opskrift ud af tre, der blev virkelig god – jeg forsøgte mig også med havtorn og brombær, men de smagte begge af meget lidt. Det gør denne opskrift på lakrids og chili snaps derimod. Og så skal den ikke trække så længe som snaps med frugt.
Lakridssnaps
Equipment
- Ren 1 l glasflaske, der kan lukkes tæt
Ingredienser
- 7 dl klar snaps uden smag
- 6 lakridsrødder cirka 50 g
- 2 chilier medium styrke, cirka 25 g
- 15 stk lakrids omkring 25 g
Sådan gør du
- Skær chilierne i stykker og fjern den grønne stilk
- Bland snaps, lakridsrødder, lakrids og chillier i glasflasken og ryst grundigt
- Lad snapsen stå og trække et mørkt sted (fx i kælderen) i 2 uger – ryst med et par dages mellemrum
- Filtrer derefter lakrids og chillier fra (fx gennem et tefilter)
- Skyl lakridsrødderne og riv dem midt over (hvis de er bløde nok til at dette er muligt)
- Læg lakridsrødderne i snapsen igen og lad den trække yderligere 2 uger
- Snapsen er nu klar til servering