Denne solbærtærte er super lækker med en kugle vaniljeis til. Den “hemmelige ingrediens” i kagen er rosmarin. Det giver en svag krydret smag som fylder i munden, hvilket jeg synes er en god kontrast til den sure og skarpe solbærsmag. Derudover er der et lag marcipan i bunden, hvilket blødgøre solbærsmagen.
Idet solbær er røde synes jeg det kunne se rigtig sødt ud med hjerteformede huller på tærten og jeg har derfor lavet hjerteformet huller i tærtens låg, før jeg lagde det over kagen. Dejen fra hullerne er lagt på tærtens kanter.
Vegansk Solbærtærte
Equipment
- Tærteform
Ingredienser
- 2 spsk hørfrø
- 5 spsk vand
- 160 g brun farin
- 200 g vegansk smør stuetemperatur
- 2 spsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 400 g mel
- 550 g solbær
- 120 g marcipan
- ½-1 tsk rosmarin
Sådan gør du
- Blend hørfrø og læg dem i blød i vandet i 5 min
- Pisk hørfrø og sukker sammen til en luftig masse
- Pisk smøret i
- Bland kanel, bagepulver, og mel sammen i en anden skål
- Bland indholdet i de to skåle sammen og stil dejen på køl i 30 min til 1 time i køleskabet til den er mere fast
- Pres ⅔ af dejen ud i tærteformen – sørg for at det er ligeligt fordelt og der ikke er mere langs hjørnet mellem formens bund og kant
- Riv marcipanen med et groft rivejern over tærteformen
- Fordel solbærene oven på marcipanen og drys med rosmarin
- Rul den sidste ⅓ af dejen ud på et meldrysset bord eller et stykke bagepapir til den har samme størrelse og form som tærteformen og læg den over tærteformen
- Bag kagen i ovnen ved 200°C i 25-30 min