For nogle måneder siden var jeg på Ark i København, som laver virkelig lækker vegansk mad inspireret af nordisk natur. Og til en af desserterne fik vi syltede bladselleri med solbærsorbet oven på. Og jeg har været forelsket lige siden! Så her kommer en super lækker og nem opskrift på syltede bladselleri. Spis med is (eksempel nedenfor). Kan også bruges i det salte køkken til at afbalancere.
Syltede bladselleri
Equipment
- ¼ L syltetøjsglas
Ingredienser
- 200 g bladselleri
- 100 g sukker
- ½ dl vand
- 2 spsk hvidvinseddike
- ½ tsk citronsaft
Sådan gør du
- Bland sukker, vand, eddike, og citronsaft og kog op i en gryde til sukkeret er opløst
- Hak selleri i mindre stykker og kom i gryden
- Kog selleri i 3-5 min til de er blevet lidt blødere (men stadigvæk har bid)
- Hæld straks på atamon-skyllede syltetøjsglas og luk låget